Vi har nået målet på 300 betalende medlemmer!

I DKS er vi glade. Vi kan konstatere, at vi nu er kommet i mål med de 300 betalende medlemmer, som kræves for at opnå godkendelse som almennyttig forening. Der er medlemmer, der har arbejdet hårdt for at nå dertil – opfordret kolleger til at blive medlemmer og familiemedlemmer og andre ikke-sundhedspersoner til at blive støttemedlemmer. Tusinde tak!

Vi har fået 79 ud af 100 gavegivere, der har betalt mindst 200 kr.! Tak også til alle de nye gavegivere! Nu mangler vi kun 21.

Der har været lidt forvirring om forskellen på støttemedlemmer og gavegivere. Det er ikke det samme.

  • Støttemedlemmer tæller ikke som gavegivere, men som medlemmer.
  • Medlemmer er for sundhedspersonale, og støttemedlemmer er for ikke-sundhedspersonale.
  • Du kan godt være gavegiver samtidig med, at du er medlem eller støttemedlem (Men du kan ikke være medlem og støttemedlem samtidig).
  • Du kan også være gavegiver uden at være medlem eller støttemedlem.

Læs mere om at blive gavegiver her

Vi er fortrøstningsfulde med hensyn til også at komme i mål med de resterende 21 gavegivere inden september. Tak til alle, der vil hjælpe os med det!

Grete Schärfe
Formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening