Refleksioner over uvished og om at turde give slip og lægge det uvisse over til Gud af psykiatrisk sygeplejerske Pernille Storbjerg.

Igennem livet erfarer vi ofte, at vi befinder os i en eller anden form for uvished. At man går og venter på noget, som man i sidste ende ikke har ret meget kontrol over. Lige nu mærker de fleste mennesker det, fordi vi lever med coronavirussen.

Der kan være mange spørgsmål, der presser sig på:
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg?
Har jeg været årsag til, at andre er blevet smittet?

Hvornår kan vi komme tilbage til det liv, vi kender og de ting vi længes efter?

Hvornår kan jeg se de mennesker, jeg plejer at se?

Hvor andre kan have muligheden for at arbejde hjemmefra, kan det være utrygt og svært at skulle fortsætte med at møde op på arbejdet og passe patienter, hvor der er en risiko, for at man selv udsættes for smitte – og uden man ved af det, også bringe den med hjem.

Vi kender ikke udsigterne, eller ved hvordan vores liv former sig generelt set – uanset om det handler om corona eller ej.  Det kan gøre os utålmodige, når vi ikke har vished. Oftest kan det mest bekvemmelige være at forsøge at skabe så meget kontrol som muligt, så ventetiden og uvisheden ikke er så altoverskyggende. Men på den anden side er det måske nu, vi skal turde at give slip og lægge det uvisse over til Gud.

Den eneste som kender vores fremtid er netop ham.

Måske er det netop nu, hvor vi står allermest magtesløse og uden kontrol, at Gud har de bedste betingelser for at gribe ind i vores liv og blive stor for os. At vi kan sænke skuldrene, og give os hen til ham som har omsorg for os. Tør vi give ham plads?

”Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren” Salme 31, 25

BØN

 

Kære Almægtige Gud.
Tak fordi du går ved vores side, og fordi du følger os hvor end vi går.
Vi beder dig følge os ind i en ukendt fremtid, selvom vi ikke ved hvad der venter.
Giv os styrke til at være i det, som er uvist for os.
Vi beder for at vi må få tålmodighed i denne tid, og at du må være vores trøst.
Lad os mærke, at vi er i dine hænder, og at du har omsorg for os.
Vi beder for
beskyttelse, hvor vi færdes,
at dit håb må skinne igennem til os,
og give os nye kræfter.
I Jesu navn, Amen.

 

Hent refleksionen her