Vi lever i en ”effektivitetens tidsalder”, hvor vi skal måle og veje rigtig meget af det, vi foretager os. Der er  meget, vi som sygeplejersker kan måle; blodtryk, puls, saturation, respirationsfrekvens og vægt. Vi kan tage blodprøver og analysere dem. Og alle vores målinger kan vi efterfølgende sætte i skemaer og logaritmer.

Med disse målinger får vi en del af sandheden om patienten. Vi får bare ikke hele sandheden.
Jeg må som sygeplejerske tilbringe tid med patienten; lære patienten at kende. Jeg må røre ved ham. Lytte til – og tale med ham. Jeg må sanseligt være der sammen med den lidende. Det er en anden del af sygeplejen; det sanselige nærvær.
Nogle gange kommer jeg til at tænke på Gud, som én, der måler og vejer mig. Da bliver mine fejltrin til ”utilsigtede hændelser”. Men sådan er Gud jo slet ikke.

I det afsnit i Bibelen der hedder Højsangen, står der allerførst: ”ville han blot give mig kys af sin mund”. Tænk en vidunderlig kærlighed! Gud længes efter det sanselige nærvær med dig og mig. Intimiteten. Han vil ikke nøjes med at måle, hvad vi gør.
Gud formede os i kærlighed da han skabte os. Og Gud sluttede med at blæse sin livsånde ind i os, så vi fik mund og mæle, følelser og sansernes kraft. Når jeg lever Gud nær, når jeg kysses af ham og ernæres af hans livsånde og kærlighed, så lærer jeg mere om Gud og mere om mig selv, og jeg erfarer, at jeg aldrig er alene.

Gid du og jeg må lade os kysse af Gud i dag. Og hver dag. Gid julen og Guds komme til jord må minde os om den sanselige kærligheds nødvendighed både mellem mennesker – og mellem Gud og mennesker.
Lad os gå ud og “effektivt” sprede mere af alt det der ikke kan måles og vejes, men som kan mærkes og sanses.

Med dette vil jeg ønske jer en velsignet adventstid
og en rigtig glædelig jul.

Jannie Pedersen
Bestyrelsesmedlem