af udviklingskonsulent Annette Langdahl ”Da jeg blev indlagt blev jeg mødt af en sygeplejerske, der tog mig i hånden og fortalte mig hvad der skulle ske. Jeg følte mig tryg og i gode hænder, og at der var nogen der tog hånd om mig”.

Dette kunne have været skrevet i et af de utallige evalueringsskemaer som patienter skriver hele tiden som svaret på spørgsmålet: ”Hvordan har du oplevet indlæggelsen?” Et sådant svar er et ”ønskesvar”, der rummer alle elementer af god og professionel sygepleje. Og det har alt sammen noget med hænder at gøre.

I sundhedsvæsnet bruger vi ofte hænder til, at illustrere hvad vi mener, er vigtigt i mødet med patienten/borgeren.
Hænderne ”sidder” på plejepersonalet, og der er brug for flere af disse hænder – og de skal helst være varme og gode.


Region Nordjylland bruger fx overskriften; ”De gode hænder i sundhedsvæsnet ”, når de taler om kendetegn ved personalet, fx at de skaber tryghed, er omsorgsfulde, professionelle og ser det enkelte menneske.
Hænderne ”ser ” det enkelte menneske, gennem det de gør og måden de gør tingene på – Hvordan de håndterer den enkelte, og det er alt afgørende for os, at vi oplever at være i ”gode hænder”.

”Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød” (DDS 370 – Menneske din egen magt Lars Busk Sørensen 1986)

Som kristne er vi Guds hænder på jord. I en beretning fra 2. verdenskrig afslutning fortælles der om engelske soldater, der forsøgte at samle et kors i en sønderbombet kirke – det lykkedes dem at samle det hele med undtagelse af hænderne, De kunne ikke finde Jesu hænder.
Da de stod og betragtede korset, var der en soldat der skrev et skilt med teksten: ”Jeg har ikke andre hænder end dig”.
Hænderne er på alle måder er vores vigtigste arbejdsredskab som sundhedspersonale.

Gennem hænderne kan vi give oplevelsen af at ”være i gode hænder” og gennem hænderne kan vi, være professionelle og ”tale” om Guds kærlighed, tilgivelse og nærvær. Vi er virkelig Guds hænder her på jord, for han har ikke andre, det er os han sender og som plejepersonale kan man sige, at vi har alle muligheder for at lade hænderne tale.