“At være dødelig” af Atul Gawande. 
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 271
Den indiskfødte kirurg Atul Gawande, bosat i USA, har gennem sit mangeårige virke som læge mødt massevis af patienter og deres historier, som han i bogen inviterer læseren med ind i.
Gawande fortæller på indfølende, indlevende og indbydende vis om overvejelser om det eneste sikre i et menneskes liv – nemlig at vi alle er dødelige.
Bogens første del omhandler institutionstanken for voksne mennesker, der pga. fysisk begrænsning ikke længere kan bo i eget hjem. Til trods for at mange cases og eksempler i den del af bogen tager afsæt i en amerikansk kontekst og dermed ikke kan overføres til danske forhold, giver det alligevel anledning til refleksion også ind i en dansk kontekst.
Gawande udfordrer i særlig grad sundhedspersonale uanset nationalitet, tid og kultur, når han behandler emnet ’livsforlængelse og livskvalitet’, som er bogens undertitel. Eksempler og fortællinger er hentet både i andres erfaringer samt i egne erfaringer dels som læge og dels som pårørende.
Hvem tør tage ”den svære samtale” med patienten om udsigterne ved alvorlig sygdom? Hvem tør hjælpe patienten og de pårørende til måske at sige stop til behandling – hvis det faktisk vurderes at give den bedste livskvalitet i patientens sidste levetid? Hvornår overbehandler vi? Hvor mange bivirkninger kan man forberede patienten på – og hvilke bivirkninger vil patienten reelt få? Er det en falliterklæring for lægen, hvis ikke der tilbydes fortsat behandling, selvom den måske vurderes udsigtsløs? Tør vi risikere at blive stemplet som dem, der ”kommer til kort”, fordi vi ikke tilbyder videre behandling? Kan det i virkeligheden være det bedste for patienten og de pårørende at have tid og rum til at forberede sig på at tage afsked med livet og hinanden? Tør vi være i det rum sammen med dem?
Bogen kalder på refleksion og er velegnet dertil både mono- og tværfagligt eller til refleksion over egen praksis og tænkning.
Af sygeplejerske Helene Sejergaard
