Billeder fra Temadagen 2024
På temaeftermiddagen blev der set nærmere på resonans, langsomhed og fantasi som et modsvar til tidsaccelerationen.
Er resonans mulig i et accelererende sundhedsvæsen,
hvor der skal ydes mere på kortere tid?
Hvad gør tidsaccelerationen ved patienten og plejepersonalet?
Er en livgivende langsomhed mulig
– en langsomhed med plads til andre, med plads til at sanse,
lytte, se, lugte og mærke efter?
Spørgsmålene blev belyst gennem to patientfortællinger ved hjælp af den tyske sociolog Hartmut Rosas
tænkning om tidsacceleration og resonans og den danske
teolog Løgstrups tekster om etik og fantasi.
Glimt fra en fantastisk temadag med
Kari Martinsen
’Det vigtigste er, at stoppe op og lytte efter!
TAK til alle de 132 deltagere, der deltog i temadagen om tidsacceleration, resonans og langsomhed i sundhedsvæsenets rum.Stor TAK til Kari Martinsen, for et fantastisk og virkelig tankevækkende oplæg om hvad tidsaccelerationen gør ved både patient og sundhedspersonale, og om hvordan resonans, langsomhed, fantasi og det at opdage de små ting, kan være et modsvar og en måde at protestere på.
Gennem to patient fortællinger belystes temaet og at livgivende langsomhed er mulig!
At vi bliver langsomme på den gode måde ved, at ’stoppe op og lytte efter, så vi kan stemme ind mod nye
og andre toner i ’plejens melodi’,
give slip på kontrollen og være åbne, sansende,
sårbare tilstede
og lade os blive kaldt på og berørt.
