Jannie Weinrich Pedersen
Årsdalevej 23c, 3730 Nexø
tlf. 29842229

jannie pedersen 2 

Vi skriver 2017; det betyder, at jeg har levet 40 somre, været uddannet sygeplejerske i 15, gift med min dejlige mand i 14 og mor i 11. Alt det er jo bare tal – og så alligevel så meget mere.

 

Mit navn er Jannie, jeg bor sammen med min familie på Bornholm, hvor vi nyder de rå klipper i kombination med skov og strand. For mig har naturen en helt særlig betydning; på mange måder tror jeg, at jeg næres af den, fordi den ikke bare giver mig smukke ting at se på og dufte til, men også i perioder er den ramme, der sætter en hurtig-kørende hverdag i slowmotion eller helt på pause. Og så fordi den minder mig om livets gang – både det barske i livet og det smukke.

 

Jeg blev uddannet sygeplejerske på Diakonisse Stiftelsens Sygeplejeskole og har efterfølgende læst en kandidat i Diakoni fra Aarhus Universitet. Jeg har trådt mine flade sygeplejesko på hospitalets gange, i hjemmeplejen og på plejecentre og hoppede i en 4-årig periode i klip-klapper for at fungere som sygeplejerske på to forskellige AIDS-hospices i Cambodia.

 

Hver især har mine ansættelser og ”virker” formet mig som menneske og som sygeplejerske. Jeg er stolt af at være sygeplejerske og synes det er et ærefuldt hverv – om end også ganske udfordrende. Jeg er overbevist om, at vi som mennesker er skabt af Gud og fra undfangelsen givet en særlig skønhed. Det enkelte menneskes unikhed er smuk og værd at værne om. Og jeg tror sygeplejen bliver et helt særligt møde, når vi tør tage udgangspunkt i det enkelte menneskes unikhed.

 

Jeg værdsætter DKS og har et brændende ønske om at være med til at sætte fokus på omsorgen til det hele menneske – med krop, sind og ånd – og med den livs-historie det enkelte menneske bærer med sig.

Jeg tror vi som sundhedspersonale har en helt særlig funktion i det møde, der sker mellem patient/pårørende og systemet. Og det er mit ønske, at vores patienter må få lov at møde et (med-)menneske, fremfor et uformeligt system når de indlægges; at hver eneste patient må få lov at hvile i at være i vore hænder, ikke fordi vi er overmennesker (for det er vi ikke), men fordi vi har mod til at komme dem i møde, som dem vi er og inddrage os selv i den relation.

 

I min funktion som DKS-konsulent har jeg et ønske om at samarbejde med medlemmerne med særligt fokus på at fremme den åndelige og eksistentielle del af sygeplejen, men også være med til at skabe klangbund for et forum, hvor vi som kristent sygeplejepersonale kan sparre med hinanden og lære af hinanden. Så skriv endelig til mig Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring 29842229 hvis du går med tanker, du kunne tænke dig at dele.

Aktuelt

2 IMG 3865

Åndelig omsorg

Hvordan indgår jeg i en dialog med patienten om hans eksistentielle behov? Hvad siger jeg, hvis patienten udtrykker, at hun er bange for at dø?

4 IMG 3901

Stress og sygepleje

Kan stress undgås i en presset hverdag? Hvordan forholder jeg mig til urimelige krav? Hvad kan jeg gøre for at opleve et arbejdsmiljø præget af overskud?

omsorgspris

Omsorgspris

DKS kalder sig ”et forum for værdig pleje”. For at fremme en værdig pleje har vi siden 2015 hvert år kåret en vinder af DKS’ Omsorgspris. Prisen går til en sygeplejerske...

litteratur

Litteratur

Her vil du finde anmeldelser af bøger, der har relation til omsorg, etik, eksistens, tro og værdig pleje. Husk, du vil også finde litteratur, der har med åndelig omsorg at gøre...

Seneste artikler

DKS nyhedsbrev

Hold dig opdateret med nyheder fra vores forening.

DKS medlemskab

Ønsker du at være medlem af vores forening.