DKS – nu Forum for Værdig Pleje og Omsorg – har haft et travlt år med mange initiativer. Den røde tråd har været ”investeringer i fremtiden” for at styrke arbejdet som en vigtig stemme og aktør i arbejdet med at sikre det helt nødvendige fokus på værdig pleje og omsorg i en presset pleje- og sundhedssektor.
Det vigtigste initiativ siden sommer, har været at deltage i debatten om legalisering af aktiv dødshjælp.

Aktuelle initiativer
1. Udarbejdelse 4 anbefalinger
: Anbefaling om at stemme imod borgerforslaget om legalisering af aktiv dødshjælp sammen med yderligere tre anbefalinger. I anbefalingerne præsenteres begrundelserne for at stemme imod legalisering af aktiv dødshjælp sammen med en uddybende version og nogle betragtninger, der ligger til grund for vores holdning.
Anbefalingerne er underskrevet af 10 organisationer samt har støtteerklæringer fra 3 organisationer og er sendt til samtlige politikere i Folketinget, de sundhedspolitiske ordførere, Udvalget for en mere værdig død’, samt Folketingets sundhedsudvalg.
Læs dem her: Anbefalinger eller se dem samt støtteerklæringerne på Folketingets sundhedsudvalgs side HER

Der er udsendt en pressemeddlelse om de fire anbefalinger  – Læs den her

2. Online arrangementet: Er det uværdigt at have behov for hjælp?
Drøftelse af etiske og moralske udfordringer i forbindelse med debatten om  legalisering af aktiv dødshjælp.
Oplægsholder: Anne Bendix Andersen, forperson for Sygeplejeetisk Råd og lektor på VIA University College
Dato:D.30.11 kl. 16.30 – 18.00.
Det er gratis at deltage  – TILMELDING HER
Hent program her: FLYER

Tidligere initiativer
Kronik i Kristeligt Dagblad d.12.juli – ‘Alle har ret til at få hele livet med’
Kronikken er underskrevet af 13 sygeplejersker fra det palliative felt og skrevet af udviklingskonsulent Annette Langdahl og senior rådgiver i DKS Grete Schärfe samt et opfølgende debatindlæg i Kristeligt Dagblad Følg linket HER
Temaaften i Hellerup d 2.11: Perspektiver på debatten om aktiv dødshjælp