Landsmødeudvalget er i fuld sving med planlægning af landsmødet 2019. Det bliver den 15.-16. marts, traditionen tro på Diakonhøjskolen i Aarhus. Vi er så heldige, at professor og sygeplejerske Kari Martinsen har sagt ja til at komme og dele sine tanker om Håb med os på den indledende temaeftermiddag.  Hendes emne er: Håb, når livet kaster skygger. Bagefter bliver årets vinder af Omsorgsprisen 2019 kåret.

Fredag aftener der festmiddag. Vi har besluttet, at det fremover skal hedde festmiddag, for her at give mulighed for fællesskab, tid og hygge uanset om vi har jubilæum og andet at fejre. Vi fejrer altså hvert år, at der er noget der hedder DKS, og at vi har mulighed for at være sammen omkring vores fag og tro.

Senere vises særforestillingen ”I den rigtige rækkefølge” – lysbilledshow fra DKS’ sommerlejre og andre guldkorn, som oplæg til et fremtidslaboratorium, hvor DKS’ mange erfaringer gennem årene er med til at give input til det nye, der sker i DKS. Noget af det nye er der også mulighed for at få smagsprøver af lørdag formiddag, hvor der vil være forskellige workshops med det overordnede tema: ’At blive bevaret vel’ – om sårbarhed og robusthed i en hektisk tid.

Eksempler på workshops: Eksistenslaboratorium, ”Bevar mig vel-forløb” og ”Livgivende pauser”.  Landsmødet slutter som altid med generalforsamling lørdag eftermiddag.

Her kan du tilmelde dig landsmødet 2019.

Vi glæder os til at se mange af jer til en livgivende pause!