Til Forsiden Print side Sitemap Kontakt

Pressemeddelelse: Kristen sygeplejeforening inviterer til wellness

Skrevet af Administrator (admin) den 31 Aug 2008
Aktuelt >>

Download program for: Wellness for sundhedspersonaleAnledningen er at Dansk Kristelig Sygeplejeforening fylder 50 år. Dette bliver bl.a. markeret med en temaweekend d. 26 – 27. september på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter, hvor temaet er: Hvem passer på dig der passer på andre? – Wellness for sundhedspersonale.
Både fredag og lørdag vil der være mulighed for at besøge forskellige wellnessstationer, lige fra massage, samtale, kreativt værksted, en tur i svømmehallen, varmtvandsbassinet eller spabadet, til musikmeditation. Undervejs er der forskellige oplæg om at passe på sig selv samt en meditationsvandring i den vestjyske natur v/ sognepræst og forfatter, Lene Højholt. Oplægget ved Lene Højholt vil handle om, hvordan et åndeligt overskud kan kaldes frem gennem stilhed og bøn, igennem fordybelse i bibeltekster og religiøse billeder. Der sættes fokus på hvordan bibelteksterne kan give indsigt i livets dybere sammenhænge, en indsigt, der kan være til hjælp og glæde både for en selv, og de mennesker, man arbejder med.
Temaet afsluttes lørdag aften med en Taizé gudstjeneste, ledet af deltagere der har været med i indspilningen af den første CD med Taizé musik på dansk, der udkom i sommer.

Kontakt og yderligere information:
Læs mere om Dansk Kristelig Sygeplejeforening og jubilæet på www.dks-forum.dk Personlig henvendelse til
Annette C. Langdahl, Sygeplejefaglig medarbejder
Dks-forum@stofanet.dk eller mobil: 40 44 57 68

Tilbage