Religion, eksistens og sygepleje

Ved sygeplejerske Grete Schärfe

Tidligere tabubelagte emner som tro, religion og spiritualitet er de senere år blevet genstand for en voksende nysgerrighed og åbenhed i befolknin-gen. Er vi som fagfolk klædt på til denne ændrede holdning? Har vi det stadig bedst med at forholde os til disse emner som tabuer? Eller er vi parate til at møde de patienter, der måtte ønske det, på et eksistentielt/religiøst plan?

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck har gjort sit til at ruste os til opgaven. På to år har forlaget udgivet to fagbøger, der kan tjene til formålet. I 2002 udgav det i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd „Reli-gion, eksistens og sygepleje", og året efter „Ånde-lig omsorg - en lærebog" (1). Sidstnævnte bog blev anmeldt i FORUM nr. 2/ 2003. Den første vil jeg anmelde i det følgende.

„Religion, eksistens og sygepleje" er skrevet af tre forfattere, der hver behandler sit felt af emnet:

• oversygeplejerske Marie Oved har skrevet om „Sygeplejens religiøse og åndelige dimension",

• hospitalspræst Christian Juul Busch om „Sam-talen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv" og

• religionshistoriker Tim Jensen om „De store religioner".

Sygeplejens religiøse og åndelige dimension
Marie Oved starter blødt med et afsnit om med-menneskelighed i sygeplejen. Med udgangspunkt i Joyce Travelbees, Katie Erikssons og Kari Mar-tinsens tanker behandles begreber som empati, moralsk praksis, næstekærlighed og kald. Derpå kommer forfatteren ind på, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med religiøse og åndelige spørgsmål i sygeplejen. Hun definerer religiøse, åndelige og eksistentielle behov og sammenligner åndelig omsorg med sjælesorg. Senere tager hun fat på spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejersken kan bede sammen med en patient, hvis hun ikke tror på Gud.

I det sidste af sine tre kapitler går forfatteren meget konkret til værks. Det handler om sygeplejerskens opgaver i forbindelse med kirkelige handlinger som gudstjeneste, dåb, nadver, vielse og udsyngning. Her findes en tjekliste over, hvad der skal være i orden, før en gudstjeneste kan be-gynde, og hvad der skal stilles frem til nøddåb og nadver. Jeg måtte spørge mig selv, om det er nødvendigt at udpensle tingene så detaljeret. På den anden side, hvis vi ikke kan få oplysninger om sådanne forhold i en bog som denne, hvor skal vi så finde dem - især hvis vi ikke har rollemodeller, som er fortrolige med den slags procedurer? For den, der ønsker at skabe nogle rolige og smukke rammer om kirkelige handlinger for vores patienter, er der brugbar vejledning at hente i dette afsnit.

Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv
Hospitalspræst Christian Juul Busch definerer først eksistentiel/åndelig omsorg, som han side-stiller med det engelske udtryk, „spiritual care". Religiøs omsorg ses som et delelement af dette. Han beskriver også eksistentiel/åndelig smerte som en del af „total pain"-begrebet. Heri indgår desuden fysisk, psykisk og social smerte.

Samtalen er det væsentligste middel i sygeple-jerskens omsorg for patienters og pårørendes eksistentielle/åndelige problemer, skriver hospi-talspræsten, som understreger, at denne samtale ikke må være missionerende. Det vil være uetisk og forkasteligt at udnytte den situation, et sygt menneske kan være i, til at fremme ens eget livs-syn. I stedet gælder det om at have „en samtale-befordrende grundholdning". Hvad det indebærer, beskrives i ni principper. Endvidere anbefales den fænomenologiske samtalemetode.

I tre kapitler behandler forfatteren sorg, krise og mestring i relation til eksistentielle/åndelige/religiøse anliggender. Både Johan Cullberg, Mari-anne Davidsen-Nielsen og Ninni Leick nævnes i denne forbindelse - både for, hvad de har bidraget med i deres teorier og for manglerne ved disse. Forfatteren går selv ind for det, man i moderne sorg-forskning kalder „dual process" eller pendu-lering. Her understreges, at i en krise og i en sorg svinger den kriseramte og sørgende naturligt mellem på den ene side trangen til at sige farvel/tage afsked („letting go") og på den anden side trangen til at holde fast („keeping hold") på den eller det, man har mistet eller er i færd med at miste. Denne penduleringsteori kom-mer Christian Juul Busch tilbage til flere gange i bogen.

Så følger et kapitel om gudsbilleder. Her beskri-ves opfattelser af Gud som god, ond, accepte-rende, straffende og indgribende, samt ændringer i disse gudsopfattelser som følge af voldsomme hændelser i et menneskes liv. Syv væsentlige ka-pitler handler om samtaler om henholdsvis lidelse, døden, det onde, mening, skyld og skyldfølelser, angst, håb og håbløshed. Her deler en erfaren sjælesørger af sin viden og visdom vundet gen-nem samvær med lidende mennesker og gennem litteratur fra ind- og udland. I Christian Juul Busch´s sidste to kapitler behandles eksistentiel/åndelig omsorg specielt i relation til psykisk syge og til døende mennesker.

De store religioner
I disse tider, hvor et stigende antal mennesker med fremmede religioner bliver brugere af vort sundhedsvæsen, kommer bogens sidste afsnit om de store religioner yderst belejligt. I syv fyldige kapitler beskriver Tim Jensen henholdsvis jøde-dom, kristendom, retninger indenfor kristen-dommen, islam, hinduisme, buddhisme og sikhisme. Hvert kapitel omtaler den pågældende religions historie, udbredelse og retninger, kult, fester, ritualer, forskrifter, etik og familieliv. At der i forlængelse heraf følger et afsnit om bioetik og døden gør indholdet særlig relevant for vort fag. Her behandles den pågældende religions forhold til abort, prævention, kunstig befrugtning, organ-transplantation, euthanasi og selvmord, ligesom særlige hensyn vedrørende pleje af den døende og den afdøde omtales.

Tim Jensen behandler emnerne systematisk og virker nøgtern i sine beskrivelser. Måske er det ud fra et ønske om at være objektiv, at han bruger nogle tekniske udtryk som „guden" i stedet for „Gud" og „Kulten" som overskrift på afsnit, der beskriver hver religions praksis for gudsdyrkelse. Disse betegnelser benyttes konsekvent - også i omtalen af den kristne og jødiske tro. Det, synes jeg, virker kunstigt og distancerende.

Det er tydeligt, at religionshistorikeren har et indgående kendskab til fremmede religioner. Her bliver læseren gjort bekendt med mange nuancer og divergerende holdninger inden for den samme religion. Men når det gæl-der det hjemlige, religiøse landskab, kunne detaljeringsgraden med fordel have været større. Det undrer mig f.eks., at der i afsnittet om den danske folke-kirke ikke omtales de bevægelser, som har haft - og har - så stor betydning herhjemme: Grundtvigianismen, In-dre Mission, Luthersk Mission, Dansk Tidehverv og den karismati-ske bevægelse. Jeg mener også, det ville have været relevant med et selvstændigt kapitel om New Age-bevægelsen, som i de senere år i høj grad har præget tænkningen i vort folk, hvilket vi som fagfolk mærker i patienternes syn på alterna-tiv og traditionel behandling, sundhed, sygdom mv.

Endelig må jeg som hospice-sygeplejerske sige fra, når forfatteren under afsnittet om pleje af dø-ende, kristne patienter skriver, at „Liget klædes som regel i hvidt". Min erfaring er, at dette efterhån- den hører til sjældenhederne.

Bogen som helhed er ikke let læst. Den er på 288 sider, udført i et lidt uhandy format og med stift bind. Teksten er smukt illustreret med en del farve-fotos og diagrammer. Læsningen lettes, ved at centrale passager er fremhævet i farvede felter. Bogen er forsynet med udførlige litteraturlister, hvilket gør den velegnet som trinbræt til yderligere fordybelse i et givet emne. Et stikordsregister ba-gest i bogen gør den brugbar som opslagsbog. Som sådan kan den gøre god gavn på hospitaler, plejehjem, hospices samt i den primære sund-hedssektor.

I øvrigt mener jeg ikke, bogen kan erstatte den i indledningen omtalte lærebog i åndelig omsorg (2). Det er to meget forskellige bøger med vidt forskellige indfaldsvinkler. De har hver især noget værdifuldt at bidrage med for det sundhedsperso-nale, der seriøst ønsker at møde sine patienter/klienter på et eksistentielt/åndeligt/religiøst plan.

Henvisninger:
1. Overgaard, Anne Elsebet (2003) Åndelig om-sorg - en lærebog. Kari Martinsen, Katie Eriks-son og Joyce Travelbee i nyt lys. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København.
2 ibid.

Fakta:
Busch, Christian Juul; Jensen, Tim; Oved, Marie. (2002). Religion, eksistens og sygepleje. 1. udgave.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København
288 sider. Pris: 499,00 kr.